fbpx

Om mig

Jeg hedder Jan og er efterhånden blevet 58 år. Jeg er gift med min dejlige hustru og vi er så heldige at vi lige har fejret sølvbryllup – altså været lykkelig gift i 25 år.

I 2018 flyttede vi fra vores dejlige, gamle villa i Roskilde til en lejlighed ret centralt i København. Det er så fedt – vi elsker bylivet. Og så er vi kommet tættere på vores skønne datter, der bor på Vesterbro.

Jeg er uddannet cand.merc. fra dengang det hed Handelshøjskolen i København (og ikke CBS) og så har jeg senere også taget en MBA fra et engelsk universitet.

Jeg har haft en to-delt karriere; først en årrække i corporate-verdenen, hvor jeg har været i bl.a. Hewlett-Packard og CSC som henholdsvis salgschef og marketingdirektør og derefter som selvstændig og iværksætter med en række forskellige online forretninger.

I dag er min hovedbeskæftigelse mit lille marketingbureau, JPO Marketing, og jeg elsker rollen som rådgiver og coach, men er heller ikke bange for selv at implementere tingene, så de virker.

Derudover har jeg forskellige små projekter, som jeg elsker at starte op, for så eventuelt at sælge dem, når de er godt på vej og prisen bliver fornuftig. Inden for de sidste år har jeg bl.a. solgt tre webshops.

I min fritid nyder jeg københavnerlivet med restaurantbesøg og god vin – jeg elsker vin. Og så træner jeg en hel del. Jeg gennemførte Copenhagen Ironman i 2017 og træner stadig triathlon, så det går der nogle timer med…

Og så bruger jeg tid med familien. Ikke mindst i vores lille lejlighed i Born i Barcelona. Den fedeste by og nok den bedste investering, jeg nogensinde har foretaget.

Bloggen handler om mig og mit liv. Og ikke mindst de erfaringer, jeg har gjort.

Jeg håber du vil følge med og måske abonnere på opdateringer fra bloggen. Du er også velkommen til at sende mig en email, hvis der er emner du gerne vil have belyst. Eller du kan bruge kommentarfeltet.

Du kan også finde mig på Facebook, Twitter og Instagram.

Tusinde tak for at du læser med!