De rigtige (og overraskende) grunde til at sund motion betyder noget

Det er ikke et spørgsmål om at træne din røv i laser i et center.

Det gælder om at være bevægelig, selvsikker og fri.

For de fleste er sund motion lig med træning. Som i løb, mavebøjninger og fitnesstræning. Men at bevæge sin krop handler om så meget andet som at tænke mere klart, have bedre relationer og være i stand til at gøre ting, du har lyst til.

Mange tænker også at sund motion har at gøre med vægttab eller at passe ind i nogle bestemte sociale normer. Eller gøre sig rigtigt godt på Instagram – at gøre de ”rigtige” ting.

Men sund motion er faktisk mere interessant, befriende og rent ud sagt vigtigt end al det.

For det er min erfaring, at det at udvikle en krop, der kan bevæge sig godt, er billetten til et sted hvor du endelig kan være rørig, selvsikker og fri.

Vi er alle (bogstavelig talt) født til at bevæge os

Det er ingen hemmelighed at vores liv er blevet struktureret på en måde, der gør det meget nemt at undgå bevægelse.

Vi sidder i bilen på vej til arbejde (efter vi har sat børnene af i skolen, så de heller ikke bevæger sig). På arbejde sider vi ved vores skrivebord eller mødebord det meste af dagen. Så kommer vi hjem og sætter os ned for at slappe af.

Det er ikke det vores kroppe er skabt til. Så ømme knæ og stive rygge er blevet normen.

Så hvis du ikke kan bevæge dig ordentligt, så kan det være et tegn på, at du ikke er så sund som du kunne være. Men kvaliteten og kvantiteten af din daglige bevægelse – din styrke og smidighed – er faktisk indikationer for noget meget vigtigere.

Jeg oplever ofte, at folk taber sig meget. Resultaterne er fantastiske – og jeg taler ikke om hvordan de ser ud i badetøj på stranden (selvom det også er værd at fejre).

De ting, de fleste som regel er mest glade for, når de går fra at være tunge og stive til at være lettere og smidige er følelsen af, at de nu lever bedre. De oplever at de:

• Er mere energiske
• Føler sig unge
• Er i stand til at gøre ting, de ikke har gjort i årevis
• Er fuld af kræfter
• Er stolte af deres livsstil
• Er fri for mange af de bekymringer og begrænsninger, der har holdt dem tilbage i så lang tid.

De er gladere, men ikke kun fordi de ville se bedre ud og nu gør de det så. De er gladere fordi deres kroppe nu virker som de skal. Nu kan de gøre ting, som de ved de burde kunne gøre.

Som mennesker bevæger vi vores kroppe for at udtrykke vores ønsker, behov, følelser, tanker og ideer. Så hvor godt vi bevæger os – og hvor meget vi bevæger os – betyder ekstremt meget for hvordan vi integrerer os i verden og føler os til mode i den.

Hvis du bevæger dig godt, så tænker, føler og lever du også godt.

Det er bevist, at sund motion hjælper os med at:

• Føle os godt tilpas, fysisk og følelsesmæssigt
• Fungere mere produktivt
• Tænke, lære og huske
• Interagere med verden
• Kommunikere og udtrykke os selv
• Connecte og bygge relationer

Vi behøver ikke “træning” for at bevæge os

Du får lige en chokerende nyhed:

Der er intet magisk ved styrke- eller cirkeltræning, en bootcamp i fitnesscenteret eller den sidst hypede træningsmetode.

Vores forfædre behøvede ikke at ”træne” når de gik, klatrede, løb, kravlede, svømmede, hamrede, trak, gravede, kastede eller bar ting for at overleve. De behøvede heller ikke en ”træningstime” for at gøre alle disse ting.

”At træne” er blot en kunstig måde for at få os til at gøre, hvad vores krop har gjort i det meste af menneskets historie, nemlig regelmæssig bevægelse og som vi har glemt og tabt efter vi er modnet som art.

Det kan godt være, at vi ikke går på jagt efter maden mere og vi tager måske elevatoren oftere end vi bør.

Vi bevæger os mindre, men bevægelse er stadig programmeret ind i den menneskelige hjerne som en kritisk faktor for, hvordan vi engagerer os i verdenen.

Så, det ikke at bevæge sig er et tab, der er meget, meget større end dine buksers størrelse.

Hvilke faktorer bestemmer hvordan din krop bevæger sig?

Vores kroppe er unikke, men vores bevægelsessystem fungerer på samme måde. Den menneskelige krop bevæger sig på en sofistikeret måde ved hjælp af forskellige dele:

Muskler er hæftet til knogler med sener og ledbånd.

Disse sener forbinder to eller flere knogler over et led.

Når muskler trækker sig sammen eller forkorter sig, trækker senerne på knoglerne.

Denne forkortelse og træk får leddene til at bøje eller strække sig.

Hvordan du bevæger dig bestemmes af størrelsen, formen og positionen af alle disse dele sammen med alt, der tilføjer vægt, som fedt i kroppen.

Hvis du er en høj person med lange knogler kan det være hårdere for dig at squate eller styrkeløfte en høj vægt i forhold til en kortere krop, da din bevægelse et meget større end den lille, så du skal bevæge vægten en længere distance med en meget længere vægtstang.

Men din krop kan sikkert slå din lille ven i svømning eller løb.

Hvis du har lavt et tyngdepunkt og/eller er lav, så kan du muligvis ikke løbe så hurtigt som en højere ven. Men du har sikkert en super balance.

Hvis du har taget på på maven (eller er gravid), så har du måske rygproblemer. Det er fordi en ekstra vægt på maven trækker nedad på din nedre ryg.

Dette nedadgående træk kan også have indflydelse på leddene længere nede som dit bækken, hofte, knæ og ankel. Det virker også den anden vej, så f.eks. stivhed i anklen har indflydelse på bevægelsen i den nedre ryg.

Hvis du har bredere skuldre, har du sikkert også længere arme, så du kan kaste, trække, svømme eller ramme bedre.

Hvis du har længere ben, tager du længere skridt, hvilket betyder at du potentielt kan løbe hurtigere/længere. Det er især tilfældet, hvis du også har smalle hofter, så du bruger mindre energi til at svinge benene frem og tilbage.

Så de fleste bevægemønstre er givet fra fødslen, men kropsfedt og vægtøgning ændrer hvordan vi bevæger os. Det gør sig især gældende, hvis du ikke har store nok muskler til at drive maskinen.

Hvis du er normalvægtig er din vægt lige over dine ankler, når du står lige op. Men jo mere vægt du tager på, især hvis den sidder på maven, desto hårdere får dine lægge og fødder det med at forhindre dig i at tippe forover.

Det presser især anklerne.

Når du begynder at gå – som egentlig er et kontrolleret fald forover – så skal du arbejde endnu hårdere for at kompensere.

Er underlaget ustabil; f.eks. glat eller vådt, skal dine ankler og lægge reagere lynhurtigt og med kraft for at bevare balancen.

Derfor er der mange svært overvægtige børn og voksne, der falder mere.

Menneskekroppen er enorm hurtig til at tilpasse sig, men alligevel kan fysikken svigte, hvis vi mishandler den.

Den gode nyhed er dog, at den også hurtigt reagerer den anden vej.

Uanset hvor du starter, jo mere du bevæger dig desto bedre vil din krop fungere. Når vi bevæger os:

• Trækker vores muskler sig sammen
• Belaster vi det tilknyttede væv og knogler
• Vi øger vores åndedræt og blodcirkulation
• Vi frigør bestemte hormoner og celle signaler

Alt dette (og en del mere) fortæller vores krop, at den skal bruge dens råmateriale og den mad, vi spiser på en bestemt måde.

For eksempel fortæller bevægelse af vores krop:

• At finde lagret energi frem (kulhydrat eller fedt) og bruge den.
• At lagre al ekstra energi i musklerne eller bruge den til reparation i stedet for at lagre den som fedt.
• At forstærke væv som muskler, ledbånd, sener og knogler.
• At skille sig af med uønskede restprodukter.

Og forbedrede kropsfunktioner sikrer dig, at du er i stand til at bevæge dig godt og:

• Gå op ad trapper.
• Gå op ad bakker.
• Træde over forhindringer.
• Bære dine indkøb.
• At rejse dig uden problemer eller komme op fra gulvet.
• Trække en tung dør eller bære en skraldespand.
• Gå en lang tur med hunden.

Jo mere vi kan gøre sikkert og uden problemer desto mere fit bliver vi. Og endnu bedre – det betyder at vi gøre mere. Det giver mere fitness og den gode cirkel fortsætter.

Bevægelse gør mere end blot at ”få os i form”

På trods af iPhones og briller så er mennesker stadig dyr. Det er meningen, at vi skal bevæge os nemt og smidigt som en tiger eller abe… Og bevægelse giver os masser af (nogle gange overraskende) fordele.

1. Bevægelse er måden vi interagerer på i verden

Som helt små begynder vi straks at gribe ud efter ting, at tage ting i munden og holde os fast til vores forældre.

Vi interagerer direkte med fysisk stimuli: rør ved ting, smager, kravler og bevæger sig rundt.

2. Bevægelse hjælper os med at forbinde os med andre

En undersøgelse viser, at når folks ansigtsmuskler bliver fyldt med botox, så kunne de ikke læse andres følelser eller beskrive deres egne. Vi bruger mimik og kropssprog fra hinanden til at forbinde os følelsesmæssigt og mentalt.

Bevægelse giver os et rigt, nuanceret og udtryksfuldt sprog, der går langt længere end ord og som hjælper os med at opbygge relationer og at kommunikere.

3. Bevægelse får os til at tænke, lære og huske

Du tror måske at ”tænke” kun foregår i dit hoved. Men forskning viser at kroppens bevægelse har indflydelse på hjernens funktioner til at behandle information og til beslutningstagning.

Så at ”tænke” lever i hele vores krop.

Men selv hvis tænkning var begrænset til hjernen, så er der bevis for at bevægelse og tanke er koblet sammen.

Det viser sig at lillehjernen – en del af hjernen der tager sig af balance, holdning og koordinering – også spiller en rolle i tanker og følelser.

Desuden understøtter bevægelse hjernens helbred og funktion på mange måder ved at hjælpe til med at få nye neuroner til at vokse.

Så bevægelse:

• Hjælper med at vedligeholde hjernens struktur
• Hjælper til en langsommere aldersrelateret mental nedgang
• Hjælper med at genopbygge hjernen hvis den er skadet
• Giver lavere oxidativ stress

Bevæg dig godt, bevæg dig ofte, bliv klogere!

4. Bevægelse har indflydelse på hvordan vi føler os fysiske og mentalt

Folk i alle former og størrelser siger at de har højere livskvalitet med færre fysiske begrænsninger, når de er fysisk aktive.

Når du træner regelmæssigt, så ved du sikkert at en rigtig hård træning kan få dig til at føle dig helt på toppen.

Forskning som har sammenlignet træning alene imod kost alene har fundet:

Folk der ændrer deres kroppe med træning (i stedet for kost) føler sig bedre med hensyn til deres krop, evner, helbred og deres overordnede livskvalitet – også selvom deres vægt ikke ændrer sig.

(Forestil dig så, hvis du kombinerede træningens magi med den helt rigtige kropsopbyggende ernæring!).

Find ud af hvad ”sund motion” er for dig

Det er ikke alle der skal (eller kan) være en olympisk atlet eller professionel fodboldspiller. Men mindre kan også gøre det.

Så i stedet så læg mærke til, hvordan du bevæger dig i dag.

Vær nysgerrig.

Hvordan bevæger du dig… og kunne du måske bevæge dig mere?

I mine coaching programmer arbejder jeg med mange, der har besvær med at bevæge sig af forskellige årsager, for eksempel:

• Kroniske smerter fra skader eller andet.
• For meget kropsfedt og/eller for lille muskelmasse.
• For mange eller for få kalorier/næringsstoffer til at føle sig energisk.
• Aldersrelateret tab af mobilitet.
• Fysisk handicap

Du har måske en kropsbygning som gør det nemmere eller sværere for dig at gøre bestemte ting. Vi har alle strukturelle eller fysiske begrænsninger. Vi har alle fordele. Det afhænger af forholdene.

Uanset hvordan din fysiske tilstand er, så er der aktiviteter, som du kan udføre og som kan hjælpe til at gøre bevægelse til en stor del af dig liv.

Stil dig selv spørgsmålet:

Hvordan kan jeg bevæge mig bedre med de fordele/begrænsninger jeg har? Og hvordan vil mit liv blive, hvis jeg gjorde det?

Og find nogen der kan hjælpe dig, hvis det er nødvendigt.

Her er hvad du kan gøre:

1. Læg mærke til hvordan det føles at bevæge sig

Prøv at ”føle” din krop:

• Når du går eller løber: Hvor lange er dine skridt? Svinger dine ben uden problemer? Er dine hofter stramme eller løse? Hvad gør dine arme? Hvor kigger du hen?
• Når du står op: Hvordan ændrer vægten sig, når du står op? Hvordan føles dine fødder og lægge?
• Når du sidder ned: Hvor er dit hoved? Kan du føle presset fra sædet på ryggen og bagdelen?
• Når du træner: Kan du føle at musklerne arbejder? Hvad sker der, hvis du laver en hurtig bevægelse (som et hop eller spark) eller en langsom?

2. Overvej om du bevæger dig så godt som du kan

Føler du dig selvsikker og kompetent? Klar som en Ninja til alt?

Har du nogle fysiske begrænsninger? Har du nogle måder du kan tilpasse dig dette eller måske komme uden om dem?

Hvornår var sidste gang du prøvede at lære en ny bevægelse eller øvelse?

Hvilken form for bevægelse kunne du tænke dig at prøve… i en perfekt verden?

3. Tænk på andre måder at bevæge sig på

Hvis du træner eller bevæger dig på en bestemt måde fordi du synes du ”skal”, men det ikke passer til din krop, så prøv andre muligheder.

Eller hvis din nuværende træning går fint, men du er nysgerrig efter at prøve noget andet, så overvej at udvide din træning alligevel.

Der findes alt fra bueskydning til zumba, så det er kun et spørgsmål om at finde det rigtige.

Husk: Du behøver ikke at ”motionere” eller ”træne” for at bevæge dig. Og du behøver heller ikke at lave din fysiske aktivitet om fra den ene dag til den anden. Start stille ud.

4. Hjælp din krop på vej med den rigtige ernæring

God bevægelse kræver den rigtige og sunde ernæring. Og ligesom dine bevægelser er dine ernæringsbehov unikke for dig.

Sådan kan du starte med at finde ud af, hvad ”optimal kost” betyder for dig:

• Balancer dit indtag så du undgår ernæringsmæssige mangler.
• Indret dit kalorieindtag med en nem og effektiv kontrol af portionsstørrelser og opmærksomhed på din appetit.
• Tag højde for specielle omstændigheder som sygdom, skader eller graviditet.
• Find ud af hvordan du reducerer stress.
• Hvis du føler du har brug for hjælp, så tag fat i nogle, der kan hjælpe.

En god fitness- og ernæringscoach kan:

• Hjælpe dig med at finde aktiviteter, der passer til din krop.
• Gennemgå din kost og give gode råd til hvordan den kan forbedres (også selvom du lever et hektisk liv).
• Hjælpe dig med at finde nuværende fødevarer, der måske begrænser din mobilitet og evne til at bevæge dig rigtigt.