af Jan

5. november 2024

Løb og alder - løb sikkert som 50+

Løb kan blive mere krævende for personer over 50, fordi kroppen gennemgår fysiologiske ændringer med alderen. Udover et fald i udholdenhed og langsommere løbetider øges risikoen også for skader som osteoporose, gigt og muskelskader. Men det betyder ikke, at du skal opgive at løb! Tværtimod – med de rigtige tilpasninger kan løb fortsat være en positiv og styrkende aktivitet for den aldrende krop.

Og hvis du lige som mig er startet sent med at løbe, kan du stadig sætte personlig rekord i en sen alder. Min nuværende maratonrekord er således sat som 60-årig!

Når vi bliver ældre, ændrer både stofskifte, muskelmasse og kardiovaskulær sundhed sig, hvilket bringer nye fysiske udfordringer. Oveni kan nedsat fleksibilitet og modstandsdygtighed i leddene gøre løb endnu mere krævende. Men lad ikke alderen holde dig tilbage!

I dette indlæg ser jeg nærmere på, hvorfor løb kan føles mere udfordrende efter 50, og jeg giver dig konkrete råd til at tackle disse udfordringer. Jeg gennemgår også de vigtigste skridt til skadeforebyggelse, så du kan holde dig skadesfri og aktiv. Lad os dykke ned i det!

Hvorfor bliver det hårdere at løbe, når vi runder de 50?

Det er helt normalt, at løbehastigheden begynder at falde, især efter 50-årsalderen. Dette fald skyldes flere faktorer, herunder tab af muskelmasse og styrke, mindre fleksibilitet, reduceret koordination samt aldersrelaterede ændringer i hjerte- og åndedrætssystemet.

Sarkopeni

Med alderen sker der en naturlig reduktion i muskelmasse og styrke, et fænomen kendt som sarkopeni, som kan påvirke både kraften og effektiviteten i musklernes arbejde under aktiviteter som løb. Sarkopeni er den gradvise tab af muskelmasse og styrke, der naturligt sker med alderen. Det starter typisk omkring 30-årsalderen og accelererer efter 50 år, hvilket kan gøre det sværere at udføre dagligdags aktiviteter og motion. Selvom det er en naturlig proces, kan sarkopeni have store konsekvenser for både fysisk præstation og livskvalitet, især hvis man ikke tager aktive skridt til at modvirke det.

Muskelmassen spiller en vigtig rolle i vores evne til at bevæge os og opretholde en god balance, så når muskelmassen falder, kan det føre til en lavere løbeeffektivitet, nedsat hastighed og øget træthed under fysisk aktivitet. Samtidig bliver musklerne mindre robuste, hvilket kan føre til, at skader som forstuvninger og brud bliver mere almindelige. Det har også betydning for den generelle kropsstyrke og stabilitet, så sarkopeni kan i sidste ende føre til en højere risiko for fald.

Hvordan modvirker man sarkopeni?

Der er heldigvis måder at forebygge og mindske effekterne af sarkopeni på:

  1. Styrketræning: En af de mest effektive måder at modvirke sarkopeni på er ved regelmæssig styrketræning. Øvelser som squats, lunges, og anden styrketræning bygger muskelmasse op og styrker kroppen, hvilket gør det lettere at vedligeholde muskelstyrken.
  2. Proteinrig kost: En kost med et højt proteinindhold hjælper kroppen med at opbygge og vedligeholde muskelmasse. Ældre voksne har ofte brug for mere protein end yngre mennesker for at opnå de samme effekter på muskelopbygning og -reparation.
  3. Aktiv livsstil: Udover løb kan aktiviteter som cykling, vandring, eller svømning være gavnlige, fordi de styrker musklerne på en varieret måde og hjælper med at bibeholde funktionel styrke og bevægelighed.
  4. Mobilitetsøvelser og balanceøvelser: For at mindske risikoen for fald og forbedre bevægeligheden kan det være gavnligt at arbejde på fleksibilitet og balance. Yoga og pilates kan hjælpe med at forbedre stabilitet og styrke de mindre, stabiliserende muskler.

Ved at kombinere disse strategier kan man både reducere hastigheden af muskelmassetab og opretholde en stærk og aktiv krop, selv i takt med, at man bliver ældre.

50 årig mandlig løber

Ledsmerter

Ledsmerter er en anden udfordring, som mange ældre løbere oplever. Over tid kan leddene blive mere slidte, og bevægelse kan lægge pres på både brusk og knogler, hvilket kan føre til inflammation, stivhed og kroniske smerter. Disse smerter kan begrænse bevægeligheden, sænke udholdenheden og gøre løb mere besværligt.

For at håndtere ledsmerter kan ældre løbere overveje at mindske deres løbedistance, vælge lav-impact øvelser som cykling eller svømning og inkorporere styrketræning for at aflaste leddene. Løb er belastende for kroppen, og med alderen bliver både led og muskler ofte mindre smidige, hvilket gør løb mere udfordrende, især for dem over 50.

Øget risiko for skader

Med alderen stiger også risikoen for at udvikle tilstande som osteoporose, gigt og muskelskader, som kan kræve længere restitutionstider. Derfor er det vigtigt for løbere over 50 at være ekstra opmærksomme på grundig opvarmning, nedkøling, udstrækning og cross-træning for at minimere risikoen for skader. Skader, der er opstået over årene, kan have en stor indflydelse på løbepræstationen, da de kan føre til ændringer i din biomekanik – altså de bevægelser og mekanismer, der styrer gangen og dermed løbeeffektiviteten.

Længere restitution

Når vi træner intenst, eksempelvis gennem løb eller vægttræning, opstår der små mikroskader i musklerne, hvilket er en naturlig og nødvendig del af muskelopbygningsprocessen. Efter hårde træningspas går kroppen i gang med en restitutionsproces for at reparere disse mikroskader, hvilket kan medføre ømhed, træthed og midlertidigt nedsat muskelstyrke. Selvom restitution er essentiel for muskelvækst og generel fitness, kan aldring sænke restitutionshastigheden, hvilket gør det sværere at komme sig hurtigt efter intensive træningssessioner.

For at fremme restitution bør løbere prioritere hvile og sørge for at få nok søvn. Tidlig sengetid er vigtig, da kroppen hovedsageligt udfører sin reparationsproces i de første timer af søvnen. Aktiv restitution efter hård træning kan også fremskynde helingen. Aktiviteter som let udstrækning, yoga og skånsomme øvelser øger blodgennemstrømningen, reducerer muskelømhed og forbedrer fleksibiliteten. Meditation kan desuden hjælpe med at sænke stressniveauet, hvilket både fremmer restitutionen og det generelle velvære.

Ernæring og hydrering

Korrekt ernæring og hydrering er vigtige for alle løbere, men endnu mere for løbere over 50. Med alderen falder knogletætheden og muskelmassen gradvist, så en kost rig på essentielle næringsstoffer og tilstrækkelig væskeindtagelse kan hjælpe med at bevare disse faktorer og sikre en effektiv præstation. Da ældre mennesker ofte ikke føler sig lige så tørstige som yngre, øges risikoen for dehydrering. Derfor er det særligt vigtigt, at ældre løbere holder sig hydrerede for at undgå helbredsrisici. Tilstrækkelig hydrering og en sund kost kan også være med til at forhindre muskelskader og styrke løbepræstationen.

12 tips til at forbedre dit løb efter 50

På trods af alle de kedelige ting, der sker med kroppen, når vi passerer de 50, så er det jo ikke sådan, at vi bare skal gå helt i stå. Selvom kroppen naturligt begynder at sænke farten med alderen, kan vi stadig opretholde en sund og aktiv livsstil. Her er nogle tips til at tackle de fysiske forandringer efter 50:

1. Hold dig fysisk aktiv

At bevare energiniveauet er essentielt for en sund livsstil, og regelmæssig fysisk aktivitet er nøglen til dette. For bedst mulige resultater bør dit træningsprogram omfatte både konditions- og styrketræning. Konditionstræningen vil jo typisk være løb, men suppler gerne med gang, svømning eller cykling, da de styrker kredsløbet uden at belaste leddene for meget.

For løbere over 50 er styrketræning særligt vigtig, fordi den hjælper med at bevare knogletæthed, muskelmasse og fleksibilitet. Et solidt styrketræningsprogram kan reducere risikoen for skader og forbedre løbeformen. At tilføje øvelser som squats, lunges og anden styrketræning to gange om ugen kan styrke muskler og led og give ekstra støtte til løbetræningen.

50 årig kvindelig løber

2. Spis en næringsrig kost

Hvis du spiser en god afbalanceret kost, fyldt med frugt, grøntsager, magert protein og fuldkorn, kan det mindske inflammation og fremskynde restitution efter intens træning. Frugter bidrager med antioxidanter, som bekæmper frie radikaler og reducerer betændelse i kroppen. Proteinkilder som magert kød og bønner hjælper med at reparere muskelskader forårsaget af fysisk aktivitet, mens fuldkorn giver essentielle næringsstoffer og energi, som holder kroppen kørende.

En sund kost kan ikke kun forkorte restitutionstiden, men også styrke generel sundhed, energiniveau og immunforsvar. Bladgrøntsager, nødder og frø er fyldt med vigtige vitaminer og mineraler, som understøtter kroppens funktion og restitution. Ved at inkludere disse fødevarer i dine måltider sikrer du, at kroppen har alt, hvad den behøver for at komme sig og yde optimalt. Prioritér en varieret, næringsrig kost for at opnå bedst mulig sundhed og restitution.

3. Drik rigeligt med vand

Med alderen svækkes vores tørst fornemmelse ofte, hvilket gør det ekstra vigtigt at drikke vand regelmæssigt, selv når du ikke føler dig tørstig. Hydrering spiller en afgørende rolle for at opretholde sundheden i led, muskler, kognitive funktioner, temperaturregulering og restitution. Vand fungerer som smøremiddel for leddene, reducerer friktion og mindsker ubehag – noget, der især er vigtigt for ældre løbere, der kan opleve stivhed eller smerter.

God hydrering understøtter også kroppens evne til at regulere kropstemperaturen og forhindrer overophedning under fysisk aktivitet som løb. Når du er velhydreret, forbedres mental klarhed og fokus, som er vigtigt for effektiv træning og løb.

Derudover hjælper hydrering med restitutionsprocessen og forebyggelse af skader ved at skylle affaldsstoffer ud, reducere inflammation og støtte vævsreparation. Kort sagt, god hydrering bidrager til hurtigere restitution, mindsker skadesrisikoen og giver mulighed for at holde sig aktiv med færre pauser.

4. Sørg for god søvn

Søvn spiller en central rolle for ældre voksne, da den understøtter kroppens evne til at reparere celler og væv. Her er nogle grunde til, hvorfor det er vigtigt at prioritere god søvn:

  • Restitution og reparation: Søvn giver kroppen tid til at restituere og komme sig oven på den fysiske stress fra træning. Kvalitetssøvn hjælper med heling af muskler, sener og væv, hvilket reducerer skadesrisikoen og fremmer en hurtigere restitution.
  • Hormonbalance: Søvn er afgørende for reguleringen af hormoner som væksthormon og testosteron, der er vigtige for muskelvækst, styrke og atletisk ydeevne. For lidt søvn kan skabe ubalance i disse hormoner, hvilket hæmmer muskelopbygning og vedligeholdelse.
  • Kognitive funktioner: Kvalitetssøvn styrker kognitive funktioner som hukommelse, beslutningstagning og reaktionstid, som alle er vigtige for effektiv træning og præstation.
  • Immunforsvar: Da aldring ofte medfører et fald i immunfunktionen, er søvn essentiel for at støtte immunforsvaret og mindske sygdomsrisikoen, så man kan holde sig aktiv og følge sit træningsprogram.
  • Skadeforebyggelse: Tilstrækkelig søvn forbedrer koordination og balance, hvilket mindsker risikoen for fald og skader, der ofte bekymrer ældre atleter. Søvnmangel kan svække motoriske færdigheder og øge sandsynligheden for uheld.
  • Humør og mental sundhed: Manglende søvn kan føre til humørsvingninger, irritabilitet og stress. Kvalitetssøvn er vigtig for mental velvære og motivation, hvilket understøtter både atletisk præstation og glæden ved sporten.
  • Kardiovaskulær sundhed: Søvn er tæt forbundet med hjerte-kar-sundhed, og tilstrækkelig hvile er vigtig for at opretholde et sundt hjerte. Da ældre har en øget risiko for hjerteproblemer, bliver det endnu vigtigere at prioritere søvn som en del af en sund livsstil.

5. Prioritér tilstrækkelig restitution

Restitutionstid er afgørende for løbere over 50, da ældre kroppe har brug for længere tid til at hele og regenerere end yngre. Efter intens træning eller løb gennemgår kroppen en række fysiologiske forandringer: muskelfibre skal repareres, glykogenlagre genopfyldes, og immunsystemet styrkes. Tilstrækkelig hvile gør det muligt for disse processer at finde sted, hvilket forbereder kroppen på fremtidige udfordringer.

Hvile hjælper også med at forebygge skader og overtræning, hvilket sikrer, at løb kan forblive en sikker og glædesfyldt aktivitet også når du er fyldt 50. Ved at kombinere styrketræning, god ernæring, regelmæssig hydrering og tilstrækkelig hvile reduceres risikoen for skader, hvilket gør det lettere at holde sig i form.

6. Hold dig socialt engageret

Et stærkt socialt netværk kan være en stor støtte for din løberutine. At være medlem af en løbeklub eller løbe lokale løb skaber en følelse af fællesskab og kammeratskab, hvor du kan udveksle tips med andre løbere og bevare motivationen. Når du er en del af en gruppe, forvandles løb fra en ensom aktivitet til en sjov, social oplevelse.

7. Indfør cross-træning

At tilføje træningstyper som svømning, cykling eller styrketræning til dit program hjælper med at forebygge skader og forbedre din generelle form. Crosstræning giver muskler og led en pause fra de gentagne løbebevægelser, hvilket mindsker risikoen for overbelastningsskader. Crosstræning engagerer forskellige muskelgrupper, balancerer kroppen og reducerer risikoen for stressskader.

Den forbedrer desuden styrke, fleksibilitet og udholdenhed, tilføjer variation og holder motivationen høj. Desuden fungerer crosstræning som aktiv restitution ved at give dine løbemuskler en chance for at hvile, mens andre muskler trænes. Derfor er crosstræning en holistisk tilgang til sundhed og fitness.

8. Investér i det rette udstyr

Det rigtige fodtøj og passende tøj kan gøre en stor forskel for både komfort og præstation. Et gode par løbesko med støtte og polstring er essentielt. Vælg fugttransporterende tøj, så du forbliver tør og komfortabel, uanset intensiteten af dine løb.

9. Bevar kontinuiteten

Kontinuitet og vedvarenhed er nøglen til succes i løb. Lav en fast løbeplan og hold dig til den. Der vil være gode og mindre gode dage, men det vigtigste er at fortsætte fremad. Med tiden vil du bemærke forbedringer i din udholdenhed, hastighed og generelle sundhed.

10. Lyt til din krop

Hvis du har løbet i mange år, kender du også dig krop. Måske har du altid været god til at lytte til kroppen, men ellers er det tidspunktet nu. Hvis du føler lidt ubehag og stramninger under løb, så bak af og stop i tide, inden det udvikler sig til en skade. Du skal lytte til de signaler, som din krop sender dig, og vide, hvornår du har brug for at hvile eller en pause.

11. Tjek dit ego

Lad ikke dit ego tage overhånd som ældre løber. Hav taknemmelighed for, hvad din krop kan gøre, snarere end hvad den ikke kan. Som ældre løber er ego en udfordring. Du husker, hvor hurtig du plejede at være, og at det kræver meget mere arbejde at opretholde det, der tidligere kom nemt. Lær at nyde det faktum, at du stadig er derude og gør det, snarere end hvor hurtigt du kan gøre det.

12. Byg op over måneder, ikke uger

Selvom vi bliver ældre, har mange af os stadig langsigtede mål, hvad enten det er et maraton eller halvmaraton eller måske at komme under en bestemt tid på en 5 km. Det er min erfaring, at den ældre løber har brug for mere tid til at bygge op til et topniveau end en yngre løber. Et fitnessniveau, der måske tog 8 uger at opnå i vores 30’ere, kan nu tage 16-20 uger. Man kan sammenligne det med at vi har byttet vores gamle sportsvogn ud med en stor dieselbil. Det tager simpelthen længere tid at få den gamle motor op i omdrejninger end det plejede at tage.

Afslutningsvis handler det om at holde sig skadefri, mens man løber, især med alderen. Det betyder ikke at skære ned på det, vi elsker, men at træne klogt og passe på os selv. En holistisk tilgang med opvarmnings- og nedkølingsrutiner, styrketræning, opmærksomhed på kroppens signaler, god løbeform, tilstrækkelig hvile og regelmæssige helbredstjek sikrer, at vi kan fortsætte med at løbe på en sund og sikker måde. Husk, det handler ikke om hastighed eller distance – det handler om at nyde rejsen og bevare dit helbred og velvære.

Om forfatteren 

Jan

Jeg hedder Jan og skriver indholdet på siden her. Jeg er 62 år og er uddannet som certificeret løbecoach og kostvejleder. Desuden er jeg cand. merc. og tidligere officer. Jeg håber du kan bruge mine tips til noget? Har du brug for coaching, kontakter du mig bare.

Giv en kommentar

Din email adresse bliver ikke offentliggjort. Påkrævede felter er markeret.

  1. Hej tak for dine kommentar Jeg er 68 og træner Boxing 2 gange ugentligt. Er stærk til arm bøjning og maveog slag. Men under opvarming løber vi 20 min over benopereret men ingen gener. Meget lidt. Men det er som jeg ikke kan få bid i det løbning….. det er kommet efter ca 5 års pause. Tror du styrken kommer igen. Tusind tak. Fra Søren

    1. Hej Søren
      Alder er jo ingen hindring, men jeg ved fra mig selv, at det tager længere tid at komme tilbage efter pauser end det gjorde, da man var yngre. Om din styrke kommer igen er svært at svare på, men hvis du vil i gang med løb igen, vil jeg foreslå at gå stille og roligt frem. Start med at gå-løbe og øg så tiden du løber stille og roligt. Når du kan løbe langsomt og ubesværet i 45 minutter kan du så tilføje lidt intervaltræning og så vil du kunne mærke styrken komme tilbage.

      VH
      Jan

  2. Hej
    De fleste skriver man er nyløber, når man løber et halvmaraton mellem 2 timer og 2 timer og 30 min.

    Jeg har løbet i 10 år og føler mig ikke som nyløber, men føler ikke jeg bliver bedre.
    Jeg er 47 år og min pr på halvmaraton er 2 timer og 15 min.
    Jeg løber i en løbeklub 2 gange om ugen: 1 dag med interval træning og 1 dag med tempoture.
    I weekenden tager jeg en længere tur i langsomt tempo 6:30 min/km.

    Hvorfor bliver jeg ikke hurtigere?

    1. Hej Mette
      Tusind tak for din kommentar og for at dele din historie. Du har helt ret – man er bestemt ikke nyløber, når man har løbet i 10 år og gennemført flere halvmaraton. En tid på 2:15 på halvmaraton er flot, og det viser, at du har et solidt grundlag.

      Når man oplever, at man “står stille” i udviklingen, skyldes det ofte nogle af disse faktorer:

      1. Mangel på variation i træningen
      Din ugeplan med intervaller, tempo og en lang tur er god, men hvis strukturen er den samme uge efter uge, vænner kroppen sig til belastningen, og udviklingen stopper. Her kan det hjælpe at variere både intensitet, typer af intervaller og længden på dine ture. Jeg ved det kan være svært i en løbeklub.

      2. For lidt rolig træning i zone 2
      Mange motionister kommer til at løbe for meget i mellemhårdt tempo. Den rolige grundtræning i lav puls (zone 2) er afgørende for at opbygge udholdenhed og give overskud til at løbe de hårdere pas bedre. Som jeg lige kan beregne det er din zone 2 ca. 6:49-7:48 – det vil sige, at du muligvis løber lidt for hurtigt på din lange søndagstur!

      3. Mangel på målrettet opbygning
      Et løbeår kan med fordel deles op i faser: base-træning, specifik træning, og så en optrapning frem mod en konkurrence/løb. Hvis man altid træner på samme måde, mangler kroppen det “ryk”, der skaber forbedringer.

      4. Restitution og styrketræning
      Du er 47 år, og her begynder restitution at spille en større rolle. Søvn og planlagte restitutionsuger kan være afgørende for, at du kan træne hårdt nok, når det gælder. Og hvis du ikke laver styrketræning, vil jeg anbefale, at du går i gang med det. Det er min erfaring, at det virkelig kan rykke løbere, der er “gået i stå”.

      Mit råd er derfor at prøve at ændre lidt i strukturen: Læg flere kilometer i roligt tempo ind, eksperimentér med forskellige typer intervaller (f.eks. bakkesprint, længere intervaller tæt på dit halvmaratontempo), og planlæg træningen i blokke, så du har perioder med fokus på grundtræning og perioder med skarpere, specifik træning. Kan du lægge en ekstra dag ind i roligt tempo, vil det også hjælpe.

      Nu kender jeg ikke din løbeklub, men jeg har flere løbere, der er gået død i den “normale” struktur med intervaller om tirsdagen og tempo om torsdagen, simpelthen fordi de ikke kan klare to hårde pas om ugen. Jeg løber selv også “kun” et hårdt pas om ugen. En ny struktur for dig kunne være:
      (Mandag: Let restitutionsløb)
      Tirsdag: Hårdt pas med intervaller eller tempo/tærskel løb
      Torsdag: Let løb zone 2
      Lørdag: Langt løb i zone 2 – evt. med lidt maraton/halvmaraton tempo iblandet

      Hvis du er interesseret i et mere skræddersyet forløb er du altid velkommen til at kontakte mig.

  3. Hej Jan.

    Jeg er en ældre mand på 80 år jeg har løbet I 50 år ca. 3 x ugentligt og gør det stadig. Sidst i onsdags d. 17. September på en tur på 11 km. i tiden 1 time og 11 minutter. Er medlem af en løbeklub.
    Jeg komplimenterer mit løb med ca. 1 times Fitness 2 gange ugentligt og har gjort det i ca. 30 år.
    Jeg tror al denne motion er årsagen til at jeg kan føre et I øvrigt aktivt liv uden væsentlige sygdomme, blot lidt
    gigtproblemer i hænder og skuldre, men endnu ikke i benene..
    Jeg tænker tit på om der mon er løbekonkurrencer for seniorer af min type, blot for at se, hvor konkurrence-
    stærk jeg ville være.
    Kender du noget hertil.
    I øvrigt spiser jeg en del grønt, ta'r protein- og kreatinpulver og drikker meget hvidvin🤣.
    Jeg hører gerne om dine evt. Råd til min motion og livsførelse i øvrigt.
    På forhånd tak.
    Nå dette var blot lidt om mig så hvis du har yderligere råd til mit løb m v. og livsførelse hører jeg gerne herom
    På forhånd tak.
    Mvh.

    Vagn Wallentino

    1. Hej Vagn

      Tusind tak for din kommentar – hvor er det inspirerende at læse om din træningshistorie! At du har løbet trofast i 50 år og stadig er så aktiv med både løb og fitness, er virkelig imponerende. Det er uden tvivl en stor del af forklaringen på, at du kan leve et aktivt liv uden de store helbredsproblemer.

      Dit løbe tempo på 11 km i 1:11 er stærkt – især taget i betragtning af din alder. Det er der mange meget yngre personer, der vil være misundelig over. Det viser tydeligt, at du har holdt en rigtig god grundform gennem årene.

      Du spørger til konkurrencer for seniorer – og ja, der findes faktisk løbekategorier helt op til 80+ i mange motionsløb. De fleste større motionsløb i Danmark (f.eks. Eremitageløbet, halvmaraton og 10 km-løb rundt omkring) har aldersinddelinger, hvor man typisk konkurrerer i 5-års intervaller. Det betyder, at du i de fleste løb vil blive placeret i en M80-klasse (mænd 80-84 år). Her er feltet ofte mindre, men det kan være sjovt og motiverende at se, hvordan du ligger i forhold til jævnaldrende. Der findes også veteranmesterskaber gennem Dansk Atletik Forbund, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at prøve kræfter med det mere organiserede miljø.

      Med hensyn til råd: Du gør allerede rigtig mange ting rigtigt – variation mellem løb og styrketræning, fokus på grønt og protein, og ikke mindst kontinuitet. Mine vigtigste råd ville være:

      Lyt til kroppen – du har løbet længe, så du kender sikkert signalerne. Små skavanker skal tages alvorligt, så du kan fortsætte mange år endnu.
      Fortsæt med styrketræningen – det er en stor hjælp til at bevare både styrke og balance, hvilket er guld værd i din alder.
      Hold fast i glæden – det er tydeligt, at løb for dig ikke kun handler om præstation, men også om livskvalitet. Det er den vigtigste ingrediens i et langt løberliv.

      Og så må jeg sige: det lyder som en fin balance med grønt, proteinpulver – og et godt glas hvidvin 😉

      Fortsæt endelig som du gør – du er et forbillede for mange andre løbere!

      De bedste hilsner
      Jan

  4. Det er et rigtig godt indlæg, selvom jeg som gammel løber,c'er fyldt 83 år, er det godt at genlæser det
    Konkret har jeg meldt mig tilb10 km på 1:Skagen halv mar i oktober, og savner egentlig et træningdprogram for min alder
    På flad bane kan jeg endnu løbe 10 km på Ca 01:06 – på en god dag
    Et program ville strukturere træning gen

    1. Kære Hans,

      Mange tak for din kommentar og de venlige ord! Det er imponerende, at du holder dig aktiv som løber i en alder af 83 år. Det er bestemt inspirerende for os alle.

      Det lyder spændende med dit 10 km-løb i Skagen til oktober. Jeg forstår, at du søger et træningsprogram tilpasset din alder. Nu ved jeg ikke hvor meget du allerede træner, men hvis du f.eks. kan løbe 3 gange om ugen, vil jeg anbefale, at du har 1 let og kort tur, 1 tur hvor du løber lidt interval (10 km/halvmaraton tempo – f.eks. 5 x 3 minutter) og så en lidt længere men let tur i weekenden. Og så gerne kombinere det med lidt styrketræning også – f.eks. to gange om ugen.

      Endnu en gang tak for din engagement, og held og lykke med træningen!

      De bedste hilsner,
      Jan

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}